I det moment åndedrættet skifter retning fra ned i lungerne til op og ud

– og igen, når det vender fra uden for kroppen til ind og ned

– ved hjælp af disse to vendinger, genkend!

 

Denne øvelse minder lidt om den første. Nu bliver det foreslået, at vi ændrer fokus fra mellemrummet mellem to åndedrag til det dynamiske vendepunkt mellem to åndedrag. Både den vending, der sker nede i lungen efter en indånding på vej til en udånding og den vending, der sker uden for kroppen efter en udånding på vej til en indånding.

Og hvad er så fordelen ved det, kunne man spørge. Hvis vi ser på Mihály Csíkszentmihályis Flow begreb, så beskriver han flow som en bevidsthedstilstand, der opstår, når et menneske er fuldkommen fordybet og fyldt med en energisk og dog subtil intention om, at koncentrere sig om en opgave. Det er især simple opgaver med mange gentagelser, der er egnede til at fremkalde flow.

Håndarbejde, bjergbestigning og meditation kan være eksempler på den slags aktivitet.

Flow beskrives som en tilstand, hvor vi glemmer os selv, vores følelser, tanker, tid, sted og rum og befinder os i en intens og somme tider frydefuld oplevelse af at være på den rette hylde på den rigtige måde.

Vi holder op med at stå vejen for os selv med forstyrrende tanker og følelser. Vores evne til at fokusere skærpes. Klarhed og intelligens udvikler sig. Vi falder til ro og begynder at hvile i os selv – med glæde.

Det er dybt tilfredsstillende.

Det er altså tilstanden af flow, der er værd at arbejde på at give plads til. Ikke aktiviteten. Hvis det er lidt svært hver dag at finde nye bjerge af klatre på eller nye floder at river rafte nedad, så er meditationsøvelsen med fokus på vendepunkterne i det indadgående og udadgående åndedræt en billig løsning, vi altid har på os.

God fornøjelse!

http://pathofenlightenment.org/the-112-meditations-of-the-vigyan-bhairav-tantra/