Livet er fuld af lidelse

Lidelsens stammer fra trangen til at være noget andet, end det vi er

eller være et andet sted, end der, hvor vi er

Lidelsen holder op, når vi holder op med stritte imod

og kommer i kohærens med såledesheden

Medicinen er den ottefoldige vej

 

Mennesket er designet til at være lykkeligt. Alligevel oplever de fleste af os perioder med ulykkelighed, fortvivlelse, håbløshed, smerte og forvirring.

Nogle af os slår os til tåls med, at det er nok bare at komme igennem dagene.

Mange af os er ikke rigtig klar over, hvad lykke egentlig er. Er det den store, stormende forelskelse? Er det at kamme over i en lykkerus, når vi vinder i lotto? Kommer lykken fra stoffer? Alkohol? Held? Forbrug? Udseendet? Karriere og succes? Være populære? Berømte?

Fælles for de fleste af de former for lykke, som vi poster en masse kræfter i at opnå, er, at de kommer, er i vores liv en tid og forsvinder igen. Vi sidder tomhændede tilbage i et sort hul og føler os snydt. Snydt af lykken.

”Life is hard and then you die”, som man tit kan læse på offentlige toiletters vægge skrevet ud af folkeviddets intuitive visdom.

Mennesker, der levede for 2.500 år siden, døjede med de samme overvejelser. På den tid levede der en mand, som satte sig for at finde ud af, hvad i alverden, der foregik. I dag kalder vi ham for Buddha.

Han konstaterede, at vi stort set alle sammen lever i en tilstand af mere eller mindre kronisk lidelse.

Hvis vi er glade eller velhavende, så er vi altid bange for at miste det igen. Når vi opnår noget, så må vi ofte vinke farvel til det igen. Vi kan også blive syge. Sygdom er årsag til megen sorg og lidelse. Endelig dør vi en skønne dag. Allesammen. For de fleste af os er døden ikke ligefrem noget, vi glæder os til.

Buddha satte sig for at undersøge årsagerne til al denne urimelige tristhed, nød og angst.

Hans diagnose lød, at årsagen til lidelse ligger i vores uvidenhed om, hvem vi selv er.

Vi har mistet kontakten til vores egen natur. Vi aner ikke, hvordan vi skal leve i krop-sind-ånd systemets intelligensfelt. Ud af denne uvidenhed opstår tilstande af

  • Had: hvis bare de andre opførte sig anderledes, så ville jeg selv være lykkelig. Jeg hader dem! Hvis bare min krop var anderledes, så ville jeg være lykkeligt. Jeg hader min krop! Osv.
  • Begær og grådighed: jaja, alting forsvinder, men hvis jeg bare har nok af det hele, så vil jeg ikke være helt tomhændet. Jeg må have mere af de ting, der gør mig lykkelig. Og hvis jeg har mere end de andre, så kan blære mig med det og være lykkelig på de andres bekostning.
  • Ego: når vi ikke ved, hvem vi selv er, så kan vi føle os helt afskåret fra alt andet. Isolerede i en sort kasse fyldt med mismodige forventninger til os selv og andre. Vi bliver sløve overfor fornemmelsen af konsekvenserne ved vores tanker, følelser og handlinger. Det er mig eller dem. Egoet er et livskraftigt paranoiasystem, der skal sikre, at vi overlever endnu en træls dag på jorden.
  • Jalousi: alligevel er der en masse mennesker, der er smukkere, rigere, mere succesfulde end jeg. De har det sjovt, mens jeg har ingenting. Jalousien er en kraftfuld følelse. Og den kan i værste fald være dødsensfarlig for os selv og vores omgivelser.
  • Dødsangst: fordi vi klamrer os til kroppen og vores begrænsede opfattelser af virkeligheden og tror, at det er alt, hvad vi har, så er vores viden om, at kroppen en dag må dø kilde til en angst, der når dybt ned i vores hjerterødder.

Buddha udviklede en kur mod den sygdom, der kan kaldes for mangel på lykke eller lidelse. I dag kalder vi kuren for Den ottefoldige vej. Ved at bruge kuren og indtage daglige doser af medicinen kommer vi uundgåeligt til at opleve en langsom, tilbundsgående og stabil ændring i vores opfattelse af livet, vores tanker, vores følelser, vores forhold til jordens økosystem, vores relationer til andre mennesker – og vi begynder at få glæde af vores evne til meditation.

Prognosen er, at vi bliver dem, vi er. Vi bliver den bedste udgave af os selv til gavn for mennesker og natur. Vi genopdager, hvad det vil sige at være lykkelig.

Fortsættelse om den ottefoldige vej følger.