Jeg er blevet bedt om forklare det der med energiboblen og chakra’erne langs rygsøjlen på en mere forståelig måde, end jeg gjorde det sidst her på bloggen. Det er der ikke noget at sige til det. Det er et svært emne.

Men det er også et vigtigt emne for os, der gerne vil komme i bedre kontakt med vores selvhelbredende evner.

Så her kommer der et nyt forsøg:

De gamle nordiske sagaer fortæller om Bifrost. Regnbuebroen mellem jord og himmel. Via Regbuebroen kan vi skifte fra den dybe, langsomme oktav i menneskenes verden til den højere og hurtigere oktav i Valhalla.

Billedet beskriver ganske godt os selv som mennesker. Vi er omvandrende regnbuebroer mellem jorden under vores fødder og himlen over vores hoveder. Hvordan skal det så lige forstås? Jo altså:

Langs rygsøjlen fra halebenet og op til toppen af hovedet ligger en perlerække af subtile organer, der reagerer på regnbuens farver. Fra rød ved mellemkøddet over grøn i brystområdet til violet på toppen af hovedet.

De subtile organer kaldes for chakraer eller energicentre. Det vrimler med bøger og netsteder, hvor man kan finde glimrende og grundige beskrivelser af disse organer. Så det vil jeg ikke bruge blogplads på at gentage.

I stedet vil jeg prøve at fremkalde en oplevelse af, at vi faktisk har disse organer og forholdsvis let kan få erfaringer med dem.

Vi lever i en kultur, hvor hjernen bliver set som ophav til alt. Lige fra forelskelser, lidenskaber og beslutninger til regulering af en krop, som bliver set som en inaktiv pose med knogler, organer, snot og væv, der bare gør, hvad hjernen siger.

Hjernen er fantastisk. Helt vidunderlig som organ for bevidstheden og tænkningen. Og fuldkommen uundværlig. Respekt!!!

Men…

Den er sidst led i større proces, der ligger forud for dens beslutninger. Og i Ingenøren nov. 2011 kan man læse, at det tager dagsbevidstheden mellem 7 og 10 sekunder at blive klar over, at der er blevet taget en beslutning om en bestemt handling. Så er der der noget at sige til, at vi ofte må undre os over os selv?

Lad os starte et sted – nemlig med den energiboble, der ligger rundt omkring kroppen – omkring en arms længde ude. Mange mennesker kender den som astrallegemet. Den er uhyre  fleksibel. Altid i bevægelse. Ude fra ser den jo ikke så stor ud. Men oplevet indefra en den så komplex, så det kan tage et helt liv at lære sin egen energibobe at kende.

Energiboblen er et uhyre følsomt sansefelt, der konstant bliver bombarderet med data fra omverdenen. Data om stjerner der fødes. Data om stemninger på arbejdspladsen.  Data om kryb og kravl i jorden. Priser, politik, økonomi, følelser, kemi, lys, mørke, vind og vejr – ja alt er information, der strømmer os i møde.

Energiboblen ligger ikke kun rundt om kroppen. Den gennemtrænger den. Derfor registrerer eller mærker den alt, hvad der sker inde i kroppen.

I østen siger man, at den består af Ki eller Prana. Alle mennesker dér, ved hvad det drejer sig.

Vi har endnu ikke noget ord for det – andet end astrallegeme eller stjernelegeme. Og de fleste af os mener, at det er noget overtro eller en metafor for et eller andet luftigt uden hold i virkeligheden.

Vores små intelligente celler, der arbejder sammen om at danne kroppen, er indlejret i energiboblen. Når cellerne kommunikerer, så benytter de ikke nervesystemet eller nøjes med protein-sprog eller kulhydrater som morsekoder. Det er alt, alt for langsomt.

Hver eneste celle ved hele tiden, hvad alle de andre celler laver. Og det gør de, fordi de benytter energiboblens super-overlys jetstrømme på mindst warp 9 som data distributionsorgan.

Alle disse data kommer væltende i et kæmpe kaos. For at få mening med det hele, skal der sorteres og ordnes. Og det er her, at regnbueorganerne langs rygsøjlen kommer ind.

I øvrigt er det værd at bemærke, at der findes flere hundrede sekundære chakraer eller energiorganer overalt i kroppen. Mange af dem falder sammen med akupunkturpunkterne. Over hovedet ligger der omkring 32 styk opad i en lige linie fra punktet på toppen af hovedet og langt ind i universets rum. Og fra mellemkødet og ned ligger der yderligere energicentre helt ned til jordens kærne. Så vi er godt klædt på til at navigere i livets malstrøm af begivenheder.

Det nederste organ ved mellemkødet opfanger og koordinerer alla data, der har med mineraler, tunge eller langsomme energier at gøre. Knogler og klipper fx . Det er også her, at vi er i kontakt med vores vilje til at leve.

Det næste organ ligger op langsrygsøjlen ved et punkt omkring fire fingre under navlen. Her opfanges og koordineres alt, der har med vand og væske at gøre. Det flydende. Og det indbefatter også flydende til tider ambivalente følelser af sympati og antipati, som er vigtige for god overlevelse: vi tiltrækkes af noget, der giver god overlevelse og frastødes af noget, der er skadeligt. Altså hvis vi ellers er i balance. Lysten til at skabe børn eller kunst har sit udgangspunkt her.

Det tredje organ ligger ved rygsøjlen ud for solar plexus. Her opfanges og koordineres alla data, der har med ild, varme og energi at gøre. Vores personlige ild og evne til at brænde igennem i det sociale felt er også reguleret her fra. Det giver nydelse af kunne rumme sin egen magtgfuldhed eller evne til at mestre livet. Blokeringer i organet hæmmer os og viser sig blandt andet som lavt selvværd.

Sådan fortsætter det opad langs rygsøjlen. Op til hjernen, hvor de ordnede pakker med information bliver modtaget af de hyper effektive kontordamer m/k med smukke rødlakerede negle. De sidder ved omkring 144.000 super stærke computere, der er koblet til et netværk, som forbinder alle områder af hjernen.

Ved disse arbejdsstationer bliver alle data behandlet. Nogle bliver arkiveret. Nogle indgår i vigtige beslutninger og strategiske planlægninger, der har med alle aspekter af vores liv at gøre. Lige fra hormoner til drømme og impulser til handling. Andre bliver slettet eller glemt. Selvom de fleste nok bliver gemt.

Og så er det, at dagsbevidstheden måske efter 7-10 sekunder får en fornemmelse af, at der bør gøres noget. Men igen – det er ikke sikkert.

Når du begynder at få kontakt med dine energiorganer, så er det ikke sikkert, at de har en bestemt farve. Men generationer af yogier og mestre i Ki har opdaget, at de reagerer positivt på regnbuens farver. Rød til det nederste organ. Violet til det øverste.

En metode til at få oplevelser med dine organer er åndedræt. Du trækker simpelthen bare vejret gennem et af energicentrene og fordyber dig i de oplevelser, der optår. Det kan være sanseoplevelser eller billeder for dit indre øje. Du kan også bevidst beslutte dig for at sende en bestemt farve lys eller lyd til organet.

Når energiorganerne får adgang de til frekvenser, som er de enkelte farver og lyde, så kommer de i balance. Farverne og lydene er en slags energimedicin eller stemmegafler, som tuner organerne, så de virker optimalt til gavn for dig, din sundhed, dit psykiske velbefindende samt for din empati og evne for social interaktion.

På den måde kan man sige, at når du er i balance – eller har sluttet fred med dig selv og verden, så er du en omvandrende regnbuebro mellem jord og himmel.