Forestil dig, at de fem farver i påfuglens halefjer, er dine sanser udspændt i det uendelige rum. Lad nu skønheden smelte sammen med dit indre. På samme måde kan du forestille dig et enkelt punkt i universet eller på væggen. Se på punktet indtil det smelter bort. Således opfyldes dit ønske om enhed med den anden.

Vi længes altid efter nogen eller efter noget. Sindet er på evig rastløs vandring i sin søgen. Det bliver aldrig på eet sted.

Det er ufatteligt svært for os at holde koncentrationen om en enkelt ting i mere end nogle få sekunder ad gangen.

De fleste af os har dog prøvet at være fuldkommen opslugt af et eller andet. Tiden forsvinder og vi kommer i flow. Ren nydelsesfuld væren i verden uden tanker, bekymringer eller længsler. Det er meget tilfredsstillende.

Øvelsen her er i al sin enkelhed træning i at være fuldkommen opslugt, når vi har lyst.
Oplevelsen af skønhed eller af punktet eller noget andet smelter sammen med os, og vi møder det menneske, vi har allermest brug for at være nær: os selv!

Selvom det lyder enkelt, så er det hulens svært. Hver gang vi blinker, forsvinder koncentrationen. Og det rastløse sind begynder hurtigt at kede sig over at sidde og glo på det samme og det samme.

At lære at lave ingenting og komme i flow er hårdt arbejde…. indtil vi kan det! Så er det let…